Ledere skal omsætte strategi til handling. Samtidig forventes ledere at stå på mål for organisationens værdier, position og retning samt skabe forståelse for organisationens beslutninger.
Internt skal lederen repræsentere organisationens beslutninger og oversætte retning til handling overfor medarbejderne. Eksternt er lederen en del af repræsentationen overfor samarbejdspartnere og et af organisations ansigter i offentligheden.
Fællesmængden mellem organisation og person
Troværdig repræsentation opstår, når organisationens værdier, prioriteringer og positioner kan rummes troværdigt af den person, der repræsenterer dem.
Derfor er det væsentlig i forhold til ledelsesopgaven at finde fællesmængden mellem organisationen og mennesket bag lederrollen. Fællesmængden mellem organisationens identitet, image og omdømme – og lederens faglighed, erfaring, personlighed og troværdighed.
Sammenhæng styrker mandatet
Jo større fællesmængde, desto mere troværdig fremstår repræsentationen. Og jo mere troværdig repræsentationen er, desto stærkere bliver lederens mandat.
Derfor handler repræsentation ikke kun om synlighed eller kommunikation. Troværdig repræsentation er en del af det, der gør ledelse mulig.






