Det var bare min personlige holdning. Den formulering dukker jævnligt op, når personer i offentlige roller bliver mødt med spørgsmål til noget, de har sagt eller skrevet i medierne. Og ofte er det oprigtigt ment.

Udfordringen er, at der sjældent skelnes mellem det private og professionelle, når repræsentanter fra en organisation udtaler sig offentligt. Personlige holdninger læses ind i organisationen. Og organisationens budskaber læses ind i personen.

Det samlede billede former opfattelsen

Det betyder, at den offentlige opfattelse af en repræsentant sjældent handler om den enkelte udtalelse alene. Den formes af det samlede billede af personen og den rolle, vedkommende udfylder både personligt og professionelt.

Det, man siger som person, påvirker opfattelsen af organisationen. Og det, man siger på organisationens vegne, påvirker opfattelsen af personen. Positionen følger med.

Der er brug for synlige repræsentanter

Dermed ikke sagt, at direktører, bestyrelsesledere og eksperter skal afholde sig fra at have personlige holdninger eller deltage i offentlige diskussioner. Tværtimod. Organisationer har brug for synlige repræsentanter, der samtidig har selvstændige stemmer og personlig gennemslagskraft.

Men det betyder, at offentlig repræsentation handler om både budskaber, roller og samspillet mellem de to. Fordi offentligheden ikke skelner mellem personen og den professionelle position vedkommende repræsenterer.

Fordi person og position følges ad.