Bestyrelsen som politisk stemme

Perspektiv

Bestyrelser består af mennesker med erfaring og stærke faglige positioner, som kan styrke den offentlige repræsentation – hvis de aktiveres.

VENN-diagram, der viser offentlig stemme, bestyrelse og organisation.

Bestyrelser består typisk af medlemmer med stærke faglige positioner, netværk og erfaringer fra erhvervsliv, uddannelsessektor, politik eller civilsamfund.

Formelt er en bestyrelse sat i verden til at varetage de overordnede rammer for strategi, økonomi og governance, men særligt i medlems- og interesseorganisationer læses bestyrelsen også som repræsentant for både organisationens interesser, værdier og positioner i omverdenen. 

Positioner med potentiale

Der er et potentiale i at bruge medlemmerne til at styrke organisationens offentlige repræsentation. Et potentiale der forudsætter en fælles forståelse af, hvem der repræsenterer organisationen hvornår, og hvordan de enkelte medlemmer bruger deres position som en del af organisationens samlede repræsentation:

  • Hvornår taler man som bestyrelsesmedlem?
  • Hvornår taler man på vegne af organisationen?
  • Hvornår taler man på vegne af egen organisation – og som person 
  • Hvem har mandat til at repræsentere organisationen i hvilke sammenhænge?

Koordinering og fælles forståelse

Uden en fælles forståelse af mandat og repræsentation risikerer bestyrelsens stemme at fremstå fragmenteret og uklar – og uden en grad af koordinering og arbejdsdeling risikerer organisationen at kommunikere dobbelt eller modsigende.  

Omvendt kan en bevidst tilgang til repræsentationsmandatet øge bestyrelsens strategiske styrke.

Centrale begreber

[Begreb]

Repræsentationsmandatet

Organisationer kommunikerer gennem mennesker. Det er udgangspunktet for repræsentationsmandatet, som beskriver samspillet mellem organisationen og de  personer, som repræsenterer organisationen i offentligheden.  

Begrebet handler om relationen mellem organisation, person og offentlighed.

Afsæt i corporate communication

Det faglige afsæt findes blandt andet i corporate communication, som beskæftiger sig med organisationers identitet, image og omdømme:

  • Identitet handler om, hvordan organisationen forstår sig selv. Hvilke værdier, formål og ambitioner organisationen bygger på.
  • Image handler om, hvordan organisationen opfattes af sine interessenter og stakeholders.
  • Omdømme handler om den samlede vurdering af organisationen over tid.

En central opgave i corporate communication er at skabe sammenhæng mellem de tre. Når organisationens identitet, image og omdømme understøtter hinanden, styrkes organisationens troværdighed og gennemslagskraft.

Organisationer kommunikerer gennem personer 

Afsættet for repræsentationsmandatet er, at organisationer sjældent kommunikerer alene gennem hjemmesider, pressemeddelelser og sociale medier. De kommunikerer gennem mennesker.

Når en direktør udtaler sig til pressen, en ekspert deltager i en offentlig debat eller en bestyrelsesleder kommenterer en aktuel sag, møder offentligheden organisationen gennem et menneske. Et ansigt udadtil.  Det betyder, at de samme spørgsmål, som corporate communication stiller til organisationen, også kan stilles til de personer, der repræsenterer den:

  • Hvordan forstår personen sig selv og sin rolle?
  • Hvordan opfattes personen af omgivelserne?
  • Og hvilket omdømme har personen opbygget over tid?

Person og position følges ad

Repræsentanter har med andre ord også en identitet, et image og et omdømme. Og det gælder ikke kun den professionelle rolle. Det gælder personen som helhed. 

Offentligheden møder sjældent direktøren, eksperten eller bestyrelseslederen som en ren professionel rolle. Personlige holdninger, relationer og handlinger er en del af den samlede vurdering af personen. Det er baggrunden for, at person og position følges ad.

Repræsentationsmandatet opstår i samspillet mellem organisationens og personens identitet, image og omdømme:

  • Organisationen har en identitet, et image og et omdømme.
  • Personen har en identitet, et image og et omdømme.
  • Og offentligt vurderes de i sammenhæng.

Derfor afhænger troværdig offentlig repræsentation ikke alene af organisationens position og budskaber. Den afhænger også af de mennesker, der repræsenterer organisationen. 

Sammenhæng skaber troværdighed

Jo større sammenhæng mellem organisationens identitet, image og omdømme og personens identitet, image og omdømme, desto stærkere bliver organisationens legitimitet, troværdighed og strategiske gennemslagskraft.

Omvendt kan uklare roller, manglende sammenhæng eller modsætninger mellem organisation og repræsentant skabe tvivl om både mandat, troværdighed og legitimitet.

Repræsentationsmandatet er derfor ikke et alternativ til corporate communication, men skal mere ses som en udvidelse af begrebet, som flytter opmærksomheden fra organisationen alene til samspillet mellem organisation, person og offentlighed.

[Begreb]

Den dobbelte legitimitet

Organisationer kommunikerer gennem mennesker. Derfor afhænger offentlig repræsentation ikke alene af organisationens legitimitet. Det afhænger også af legitimiteten hos de mennesker, der repræsenterer organisationen. Det er udgangspunktet for den dobbelte legitimitet.

Legitimitet handler grundlæggende om andres accept af, at en person eller organisation har mandatet til at handle, udtale sig eller repræsentere bestemte interesser. Legitimitet skaber ikke nødvendigvis enighed, men den er afgørende for, om andre oplever en person eller organisation som relevant, troværdig og værd at lytte til.

Organisation og person

Organisationer opbygger legitimitet gennem resultater, værdier og relationer til omverdenen. Og interessenter som medlemmer, kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere danner løbende deres opfattelser af organisationens troværdighed, berettigelse og omdømme.

Personer opbygger på samme måde legitimitet og omdømme gennem erfaring, faglighed og handlinger. Når en direktør, ekspert eller bestyrelsesleder udtaler sig offentligt, bliver vedkommende derfor ikke kun vurderet på sine budskaber, men også på sin personlige troværdighed og faglige autoritet.

Sammenhæng er afgørende

Når organisationer kommunikerer gennem personer, mødes de to former for legitimitet, og den dobbelte legitimitet opstår, når organisationens og repræsentantens legitimitet understøtter hinanden og opleves som sammenhængende.

Det er i samspillet mellem person og organisation, at en væsentlig del af organisationers troværdighed og strategiske gennemslagskraft opstår:  

  • Organisationen skal opfattes som legitim.
  • Repræsentanten skal opfattes som legitim.
  • Der skal være sammenhæng mellem de to.
[Begreb]

Offentlig rolle

Den rolle omverdenen forventer, at en person udfylder som repræsentant for organisationen. Den offentlige rolle er ikke nødvendigvis den samme som personens egen forståelse af rollen, og når de to opfattelser ikke stemmer overens, kan det svække organisationens troværdighed og gennemslagskraft.

[Begreb]

Bestyrelsen som politisk stemme

Bestyrelser består typisk af medlemmer med stærke faglige positioner, netværk og erfaringer fra erhvervsliv, uddannelsessektor, politik eller civilsamfund.

Formelt er en bestyrelse sat i verden til at varetage de overordnede rammer for strategi, økonomi og governance, men særligt i medlems- og interesseorganisationer læses bestyrelsen også som repræsentant for både organisationens interesser, værdier og positioner i omverdenen. 

Positioner med potentiale

Der er et potentiale i at bruge medlemmerne til at styrke organisationens offentlige repræsentation. Et potentiale der forudsætter en fælles forståelse af, hvem der repræsenterer organisationen hvornår, og hvordan de enkelte medlemmer bruger deres position som en del af organisationens samlede repræsentation:

  • Hvornår taler man som bestyrelsesmedlem?
  • Hvornår taler man på vegne af organisationen?
  • Hvornår taler man på vegne af egen organisation – og som person 
  • Hvem har mandat til at repræsentere organisationen i hvilke sammenhænge?

Koordinering og fælles forståelse

Uden en fælles forståelse af mandat og repræsentation risikerer bestyrelsens stemme at fremstå fragmenteret og uklar – og uden en grad af koordinering og arbejdsdeling risikerer organisationen at kommunikere dobbelt eller modsigende.  

Omvendt kan en bevidst tilgang til repræsentationsmandatet øge bestyrelsens strategiske styrke.