Debatten om ledelse handler ofte om emner som strategi, kultur, talentudvikling, AI og geopolitik, mens forholdet mellem virksomheden og ansigtet udadtil fylder mindre. Det er bemærkelsesværdigt, da topledere i  stigende grad er en del af virksomhedens ansigt i offentligheden.

Ifølge McKinsey bruger administrerende direktører omkring en tredjedel af deres arbejdstid med kunder, investorer, myndigheder, medier og andre eksterne interessenter. Samtidig beskrives CEO’en som virksomhedens storyteller-in-chief og som broen mellem virksomheden og omverdenen.

Udviklingen forstærkes af en medievirkelighed, hvor alle både er og har deres egen platform. Samtidig skelner offentligheden sjældent mellem person og organisation. Netop derfor kan samspillet mellem virksomheden og dens repræsentanter være en overset konkurrencefordel.

Når en administrerende direktør udtaler sig om ansvarlighed, bæredygtighed eller virksomhedens samfundsansvar, bliver vedkommendes egne handlinger hurtigt en del af fortællingen om virksomheden – fordi offentligheden fortolker organisationer gennem mennesker.

Det taler for en mere strategisk og prioriteret tilgang til corporate communication, hvor samspillet mellem virksomhedens identitet og de mennesker, der skal repræsentere den, får en langt mere central rolle.

Det afgørende spørgsmål er, om den person, der repræsenterer virksomheden, opleves som en troværdig repræsentant for den strategi, kultur og de værdier, virksomheden ønsker at stå for.

Og det handler ikke om at være god eller dårlig til at kommunikere, eller forme mennesker efter virksomhedens kommunikationsstrategi. Det handler om at finde den troværdige fællesmængde, mellem virksomhed og repræsentanter.

Når produkter, teknologi og forretningsmodeller hurtigere kan kopieres end tidligere, bliver tillid og troværdighed nye strategiske parametre. Det gør samspillet mellem virksomhed og repræsentanter til en strategisk ressource – ikke kun en kommunikationsopgave.

Og i takt med at virksomheder i stigende grad vurderes gennem mennesker, bliver spørgsmålet ikke kun, hvad virksomheden står for, men også hvem der troværdigt kan stå for at repræsentere den.

Samspillet mellem organisation, repræsentant og offentlighed bliver derfor stadig vigtigere. Og virksomheder, der arbejder strategisk med det samspil, kan meget vel opnå en konkurrencefordel.

Se mere om det personlige som en strategisk resspurce.