Professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelsesinstitutioner, m.fl. har fået et løft af deres forskningsmidler. Med forskningsaftalen for 2026-2029 er der afsat 100 mio. kr. i 2026 til at styrke den praksisnære og anvendelsesorienterede forskning på denne del af uddannelsesområdet. Herefter er der afsat 20 mio. kr.  årligt i perioden 2027-2029.

Formålet er blandt andet at styrke uddannelsernes videngrundlag og opbygge institutionernes forskningskapacitet. Midlerne skal også gøre institutionerne bedre til at tiltrække ekstern finansiering og indgå i samarbejder med universiteter og virksomheder.

En prioritering, der samtidig kan læses som en politisk erkendelse af, at institutionerne arbejder med områder, hvor samfundet har stort behov for ny viden og nye løsninger: velfærd, sundhed, uddannelse, teknologi, arbejdskraft, energi og grøn omstilling.

Forskning som en del af samtalen

Men midler til forskning gør det ikke alene. Hvis forskning skal have gennemslagskraft uden for institutionerne, skal den nye viden også have en stemme i den offentlige samtale. Den gode nyhed er, at der ikke nødvendigvis mangler stemmer med faglig viden.

Professionshøjskolernes seneste samlede videnregnskab viser f.eks., at næsten 1.500 medarbejdere var involveret i forsknings- og udviklingsaktiviteter i 2023, og mere end 550 medarbejdere havde en ph.d.-grad. Der forskes blandt andet i uddannelse, sundhed, sygdomsbekæmpelse og forebyggelse samt sociale forhold. Områder, som fylder meget både politisk og i danskernes hverdag.

Også erhvervsakademierne arbejder med anvendelsesorienteret forskning og udvikling tæt på virksomheder og arbejdsmarked. Og de maritime uddannelsesinstitutioner opbygger forskningsmiljøer inden for f.eks. grøn omstilling, energisystemer, sikkerhed, drift og ny teknologi.

Præsentation af eksperter

De uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af aftalen, rummer med andre ord et betydeligt potentiale for offentlige ekspertstemmer. Den knap så gode nyhed er, at ekspertisen ikke altid er lige let at finde frem til.

Nogle institutioner har opbygget egentlige ekspertlister på deres hjemmesider. VIA præsenterer f.eks. godt 20 eksperter fordelt på syv fagområder, mens UCN har en tilsvarende indgang med omkring 25 navngivne eksperter. DMJX præsenterer forsknings- og udviklingsprojekter på sin hjemmeside, og de tre kunstneriske uddannelsesinstitutioner har en fælles søgbar portal for forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

På andre institutioner henvises journalister til en pressechef eller kommunikationsafdeling, som kan hjælpe med at finde den rette fagperson. Det gælder blandt andet Københavns Professionshøjskole og UCL. Absalon har en søgbar forskeroversigt, mens UC SYD primært præsenterer sin viden gennem forskningsområder og temaer.

Billedet er altså ikke entydigt. Der findes både ekspertlister, forskerdatabaser, medarbejdersøgninger og pressekontakter. Og der er stor forskel på, hvor enkelt det er at finde en navngiven fagperson, se vedkommendes ekspertområde og tage direkte kontakt.

De maritime uddannelser

Lad os som eksempel se nærmere på de maritime uddannelser. Aarhus Maskinmesterskole, Teknika, SIMAC, MARTEC Fredericia Maskinmesterskole får tilsammen 20 mio. kr. til at opbygge strategiske forskningsmiljøer.

Institutionerne samarbejder gennem MARIKO om anvendelsesorienteret forskning, innovation og kompetenceudvikling. Her findes faglig viden om områder som energiforsyning, kritisk infrastruktur, Power-to-X, automatisering, sikkerhed, skibsfart og grøn omstilling.

På Aarhus Maskinmesterskoles presseside møder journalisten rektor og kommunikationschef. Teknika henviser pressehenvendelser til vicerektor eller kommunikationsfunktionen. Hos Fredericia Maskinmesterskole går henvendelser om udtalelser til rektor. SIMAC gør sin forskningsleder synlig og henviser desuden til Maritime Research Alliances forskerdatabase. MARTEC har en navngiven forskningskoordinator.

Der findes altså indgange til forskningsmiljøerne, men institutionerne præsenterer ikke i større omfang et udvalg af fagpersoner som umiddelbart tilgængelige eksperter inden for de emner, de forsker i.

Faglighed og dømmekraft

Eksperters tilgængelighed kan ses fra to perspektiver. Udefra og ind handler det om, hvor let det er for journalister og andre at finde en relevant ekspert og få adgang til vedkommendes viden. Indefra og ud handler det om, hvorvidt eksperten har en afklaret rolle, et tydeligt mandat og organisatorisk opbakning til at træde frem som ekspert.

Som ekspert taler man med afsæt i egen faglighed og dømmekraft. Men titlen og institutionen følger med. Og omverdenen vil ofte opfatte udsagnet som mere end den faglige  vurdering – også når eksperten ikke fremlægger institutionens officielle position til et givent område.

Derfor kan grænsen mellem et personligt, fagligt og organisatorisk mandat nemt blive uklar.

Hvor langt kan eksperten gå i sin fortolkning? Må vedkommende kommentere en aktuel politisk beslutning? Kan eksperten pege på mangler i den eksisterende praksis? Og hvad sker der, hvis vurderingen udfordrer institutionens samarbejdspartnere, interesser eller officielle position?

Hvis den type af spørgsmål ikke er afklaret, er det forståeligt, at fagpersoner holder sig tilbage med at udtale sig som eksperter. Og af samme grund er det at være ekspert i medierne mere end et spørgsmål om medietræning med hjælp fra kommunikationsafdelingen.

Mandatet skal være klart

En ekspert skal naturligvis have den nødvendige faglighed. Men en forudsætning for at kunne agere i rollen er også et tydeligt mandat til repræsentation – altså en afklaring af, hvilket mandat forskere, undervisere og andre fagpersoner kan bidrage med på institutionens vegne.

Og det er her arbejdet med eksperters synlighed bliver en ledelses- og organisationsopgave.

Mandatet skal følges af en fælles forståelse af rollen – altså opbakning og rum fra ledelsen – og der skal være plads til personlig dømmekraft, fortolkning og faglig tydelighed.

Eksperten skal kunne skelne mellem dokumenteret viden, faglig vurdering og institutionens officielle position. Ledelsen skal til gengæld acceptere, at reel synlighed af eksperter hverken kan eller skal styres på samme måde som en pressemeddelelse.