Åbner i en ny fane

Workshop

Format

En workshop sætter fokus på organisationens fælles praksis: Hvem repræsenterer organisationen, i hvilke sammenhænge og med hvilket mandat? Med afsæt i konkrete situationer og dilemmaer arbejder deltagerne med rollefordeling, råderum og samspillet mellem f.eks. bestyrelse, formandskab, direktion, eksperter og kommunikationsfunktion.

Hør mere
Mødelokale med møbler og et whiteboard med post it notes

Hvorfor en workshop?

Formelle beskrivelser fortæller ikke altid, hvem der i praksis forventes at repræsentere organisationen. Det gælder især, når flere personer og organisatoriske niveauer har en offentlig eller politisk rolle.

Uklarhed kan opstå om, hvem der bør tage ordet, hvilket mandat den enkelte har, og hvordan forskellige roller spiller sammen. En workshop giver organisationen mulighed for at undersøge disse spørgsmål med afsæt i sin egen struktur og aktuelle situation.

Når roller og mandater er tydelige, kan organisationens forskellige stemmer bringes mere aktivt og sammenhængende i spil – og det styrker organisationens strategiske synlighed.

Målgruppe

Grupper i samme organisation – f.eks. en bestyrelse, en ledergruppe eller en tværgående gruppe af eksperter og andre nøglepersoner.

Temaer

  1. [01]

    Hvem repræsenterer organisationen?

    Vi kortlægger de personer og funktioner, der bærer organisationens stemme over for forskellige interessenter og offentligheder.
  2. [02]

    Roller og mandat

    Vi undersøger rollefordelingen og de formelle og uformelle forventninger, der knytter sig til f.eks. bestyrelse, formandskab, direktion, eksperter og kommunikationsfunktion.
  3. [03]

    Situationer og dilemmaer

    Deltagerne arbejder med konkrete eksempler på situationer, hvor det kan være uklart, hvem der bør tage ordet, eller hvordan forskellige hensyn skal afvejes.
  4. [04]

    Fælles principper

    Workshoppen kan munde ud i fælles principper eller pejlemærker for organisationens repræsentation og kommunikation.

Arbejdsform

Workshoppen kombinerer korte faglige oplæg, refleksion, dialog og arbejde med organisationens egne situationer. Indhold og øvelser tilpasses på baggrund af et formøde.

Udbytte

Efter workshoppen vil deltagerne have et bedre grundlag for at:

  • Afklare, hvem der repræsenterer organisationen i forskellige sammenhænge
  • Tydeliggøre roller og mandater
  • Håndtere overlap og uklarhed mellem organisatoriske niveauer
  • Vurdere, hvem der med størst legitimitet bør tage ordet
  • Udvikle fælles principper for kommunikation og offentlig repræsentation

Opbygning

En workshop tilrettelægges efter organisationens situation, deltagere og formål. Kan tilrettelægges, som halvdags, heldags eller internat. Et eksempel er workshopformatet Bestyrelsespolitikeren, som er målrettet bestyrelser i medlems- og interesseorganisationer.

Skal vi tale om en mulig workshop?

Kontakt mig for en indledende samtale om organisationens behov og en mulig workshop.

Hør mere
David Erichsen

Vil du høre mere om en workshop?

Udfyld kontaktformularen nedenfor. Jeg vender tilbage hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål.